Beskrivelse:
Krampeanfald er pludselige, ufrivillige bevægelser eller ændringer i adfærd, der skyldes unormal elektrisk aktivitet i hjernen. De kan variere i intensitet fra lette muskeltrækninger til fuldstændig tab af bevidsthed og voldsom rysten i kroppen. Krampeanfald kan opstå som følge af forskellige medicinske tilstande og kan vare fra få sekunder til flere minutter.
Mulige årsager/sygdomme:
- Epilepsi: En kronisk neurologisk lidelse karakteriseret ved gentagne, spontane krampeanfald uden åbenlys årsag.
- Feberkramper: Forekommer typisk hos børn og udløses af høj feber.
- Hovedtraume: Skader på hjernen som følge af en ulykke eller slag kan føre til krampeanfald.
- Slagtilfælde: Når hjernens blodforsyning afbrydes, kan det medføre krampeanfald.
- Infektioner: Infektioner i hjernen såsom meningitis eller encefalitis kan forårsage krampeanfald.
- Lavt blodsukker (hypoglykæmi): Mangel på glukose i hjernen kan udløse krampeanfald, især hos personer med diabetes. Test for diabetes.
- Elektrolytubalance: Ubalancer i vigtige mineraler som natrium, kalium eller calcium kan forstyrre hjernens funktion og føre til krampeanfald.
- Alkohol eller stofmisbrug: Pludselig ophør af alkohol eller visse stoffer kan udløse abstinenskramper.
- Tumor i hjernen: Abnorme vækster i hjernen kan forårsage tryk og irritation, hvilket kan føre til krampeanfald.
- Genetiske sygdomme: Nogle arvelige tilstande, såsom Tay-Sachs sygdom, kan forårsage anfald.
Hvornår skal du søge læge?
Du bør søge lægehjælp straks, hvis:
- Du oplever et krampeanfald for første gang.
- Krampeanfaldet varer længere end 5 minutter.
- Krampeanfaldet opstår gentagne gange inden for en kort periode uden fuld bevidsthed mellem episoderne.
- Personen har skader efter anfaldet (fald eller slag).
- Krampeanfaldet opstår hos en person, der er gravid, eller har diabetes.
- Personen ikke vågner op eller reagerer normalt efter krampeanfaldet.
- Personen har en eksisterende epilepsidiagnose, og der er ændringer i anfaldenes hyppighed eller alvorlighed.
Relaterede symptomer:
- Bevidsthedstab
- Ukontrollerede rystelser eller muskelsammentrækninger
- Ændringer i syn eller tale
- Forvirring efter et anfald (postiktal fase)
- Hallucinationer eller usædvanlige sensoriske oplevelser